Alle
Handicap venlighed
Tilgængelighed i kulturinstitutioner handler om at sikre, at alle – uanset fysiske eller psykiske udfordringer – kan deltage på lige fod. Ved at fjerne fysiske, sensoriske og kognitive barrierer bliver det muligt at inkludere flere mennesker i fællesskabet.
Kendskab til equity, diversity, and inclusion (EDI)
En organisation, der aktivt arbejder med equity, diversity, and inclusion (EDI), skaber et mere inkluderende, retfærdigt og mangfoldigt arbejdsmiljø. Dette er særligt vigtigt i kulturbranchen, hvor repræsentation, tilgængelighed og lige muligheder spiller en afgørende rolle i både den interne organisation og det udadrettede arbejde med publikum og samarbejdspartnere. En bevidst indsats for EDI bidrager ikke kun til et bedre arbejdsmiljø, men styrker også organisationens omdømme, innovationsevne og relevans i et samfund, hvor mangfoldighed spiller en central rolle.
Ansættelses- kontrakter
Gennemsigtige og retfærdige ansættelseskontrakter er fundamentet for et sundt og bæredygtigt arbejdsmiljø i kulturbranchen. Mange ansatte i kultursektoren arbejder på projektbasis, som freelancere eller i midlertidige stillinger, hvilket kan gøre dem sårbare over for usikre arbejdsforhold. En veludformet kontrakt skaber tryghed for både arbejdsgiver og arbejdstager, sikrer klare forventninger og forebygger potentielle konflikter.
Planter
Indeklimaet på kontoret har stor betydning for medarbejdernes trivsel og produktivitet. Dårlig luftkvalitet kan føre til hovedpine, træthed og nedsat koncentration. Planter bidrager ikke kun til at forskønne arbejdspladsen, men hjælper også med at forbedre luftkvaliteten ved at reducere CO2-niveauer, øge luftfugtigheden og filtrere skadelige stoffer fra luften. Flere studier har vist, at planter kan reducere stress og skabe et mere behageligt arbejdsmiljø. Dette gør dem til en vigtig del af en bæredygtig kontorindretning, hvor trivsel og miljøhensyn går hånd i hånd.
Udbred bæredygtigheds- politik
En bæredygtighedspolitik mister sin effekt, hvis den ikke er forankret i hele organisationen. I kulturbranchen arbejder mange projektbaseret, ofte med skiftende teams og freelancere. Hvis ikke alle – uanset ansættelsesform – er bekendte med jeres mål og metoder inden for klima, miljø, biodiversitet og social ansvarlighed, bliver det vanskeligt at implementere handlinger i praksis. Derudover forventer både fonde, publikum og samarbejdspartnere i stigende grad gennemsigtighed og ansvarlighed i hele værdikæden.
Arbejdstøj
Tøjproduktion har en betydelig miljøpåvirkning. Det kræver store mængder vand, energi og kemikalier at producere tekstiler, og tøj lavet af konventionelle materialer som bomuld og polyester kan have et højt CO2e-aftryk og medføre forurening i hele værdikæden. I kulturbranchen bruger vi ofte arbejdstøj og crew-tøj i forbindelse med events, udstillinger og produktioner. Ofte bliver dette tøj designet med årstal, projektnavne eller lignende, hvilket gør det vanskeligt at genbruge – og dermed øger behovet for ny produktion næste gang. Det er en overset, men oplagt mulighed for at reducere både spild og klimabelastning.
Medarbejder-arbejdsdage
Arranger arbejdsdage for medarbejdere hvor formålet er at ordne udendørsarealer eller reparere bygningen eller genstande. Dette kan være med til at skabe samhørighed blandt medarbejdere og ejerskab overfor organisationens arealer og materialer.
Affaldsspand
Inklusion handler om at sikre, at alle har lige adgang til faciliteter, der understøtter deres behov. På toiletter betyder det, at alle – uanset køn, helbredsmæssige forhold eller menstruation – skal have mulighed for at bortskaffe affald på en værdig og hygiejnisk måde. Uden en affaldsspand eller -pose kan enkelte brugere føle sig udeladt eller tvunget til uhensigtsmæssige løsninger, der kan være uhygiejniske og ubehagelige.
El-forbrug og indsamling af forbrugsdata i kulturbranchen
Elforbruget i kulturbranchen udgør en væsentlig del af den samlede klimapåvirkning, især hos teatre, museer og udstillingssteder, hvor belysning, opvarmning, ventilation og digitale systemer er centrale elementer i driften. Ved at overvåge og analysere elforbruget kan institutioner ikke kun reducere deres CO2e-aftryk, men også opnå økonomiske besparelser og forbedre deres bæredygtighedsindsatser.
Indsigt i CO2-baseline
Start med at skabe indsigt omkring hvilken data der er relevant og overskueligt at indsamle data til jeres organisations første CO2-regnskab. Overvej hvor I tror, I har det største forbrug, og identificer hvilke områder I vil forsøge at indhente data til for at kunne udregne det første CO2-regnskab og derved lav et baseline-år. Ofte er det let at starte ud med el, vand, varme og eventuelt forbrug af egne transportmidler (fx biler eller lastbiler).