G - Governance

Kendskab blandt medarbejdere
Bæredygtig udvikling kræver en fælles indsats på tværs af hele organisationen. Hvis kun en lille gruppe har indsigt i og arbejder aktivt med bæredygtighed, risikerer initiativer og projekter at miste gennemslagskraft og de ellers positive langsigtede effekter. Ved at involvere alle medarbejdere øges bevidstheden om organisationens bæredygtige målsætninger, hvilket gør det lettere at omsætte strategier til handling i den daglige drift.

Social-politik
En socialpolitik er en strategisk ramme, der definerer en organisations tilgang til socialt ansvar og engagement. Den skaber retning, sætter ambitionsniveauet og sikrer, at organisationen arbejder systematisk med sociale indsatser som ligestilling, arbejdsmiljø, mangfoldighed og samfundsengagement. En tydelig socialpolitik signalerer også internt og eksternt, at organisationen tager ansvar for menneskerettigheder, inklusion og et godt arbejdsmiljø.

Evaluering af bæredygtighedsindsatser
Sikre at der evalueres på den bæredygtige udvikling i organisationen. Dette kan f.eks. gøres ved at fastesætte kvartale møder, hvor bæredygtighedsgruppen mødes og evaluerer på nuværende og kommende handlinger.

Faste kvartalsmøder for bæredygtighedsgruppen
Kalendersæt faste møder, hvert kvartal, hvor bæredygtighedsgruppen mødes og diskuterer mål og fremdrift indenfor området.

Udarbejdelse af en Code of Conduct
En code of conduct er med til at sætte tonen og forventningerne internt i organisationen, særligt ift. Regler, normer og ansvarsområder. Formålet med denne code of conduct er, at den arbejder med henholdsvis økonomisk, social og miljø/klima-mæssig bæredygtighed.
Pagination
- Forrige side
- Page 2