Plante

Arbejdstøj
Tøjproduktion har en betydelig miljøpåvirkning. Det kræver store mængder vand, energi og kemikalier at producere tekstiler, og tøj lavet af konventionelle materialer som bomuld og polyester kan have et højt CO2e-aftryk og medføre forurening i hele værdikæden. I kulturbranchen bruger vi ofte arbejdstøj og crew-tøj i forbindelse med events, udstillinger og produktioner. Ofte bliver dette tøj designet med årstal, projektnavne eller lignende, hvilket gør det vanskeligt at genbruge – og dermed øger behovet for ny produktion næste gang. Det er en overset, men oplagt mulighed for at reducere både spild og klimabelastning.

Udbred bæredygtigheds- politik
En bæredygtighedspolitik mister sin effekt, hvis den ikke er forankret i hele organisationen. I kulturbranchen arbejder mange projektbaseret, ofte med skiftende teams og freelancere. Hvis ikke alle – uanset ansættelsesform – er bekendte med jeres mål og metoder inden for klima, miljø, biodiversitet og social ansvarlighed, bliver det vanskeligt at implementere handlinger i praksis. Derudover forventer både fonde, publikum og samarbejdspartnere i stigende grad gennemsigtighed og ansvarlighed i hele værdikæden.

Climate Literacy
Klimakrisen er ikke kun en miljøudfordring – det er også en kulturel, social og økonomisk krise. For at kunne handle bæredygtigt i kunst- og kulturbranchen kræver det, at medarbejdere og ledelse har en grundlæggende forståelse for klimaforandringer og dens konsekvenser. Dette kaldes Climate Literacy – eller klimakompetence – og handler om at kunne forstå, vurdere og agere i forhold til klimarelaterede spørgsmål i praksis. Når medarbejdere forstår klimakrisens årsager og virkninger, skaber det ejerskab og legitimitet for de forandringer, organisationen skal igennem. Det modvirker desuden greenwashing og fremmer reelle, målbare tiltag, der kan indgå i f.eks. klimabudgettering og reduktionsplaner for CO2e.

Handlingsplaner
Mange kulturinstitutioner har i dag politikker for klima, social bæredygtighed og biodiversitet. Men uden konkrete handlingsplaner bliver de gode intentioner ofte ikke omsat til reel forandring. Handlingsplaner fungerer som bro mellem vision og virkelighed og skaber klarhed over, hvem der gør hvad – hvordan og hvornår. Ved at tage udgangspunkt i eksisterende politikker sikres det, at handlingsplaner understøtter institutionens værdier og langsigtede strategi. Desuden skaber det gennemsigtighed og styrker medarbejdernes og samarbejdspartneres mulighed for at tage ansvar og handle.
Pagination
- Forrige side
- Page 3