TGB: Aftal hvordan viden og ressourcer deles
Basis produktion - Trin 1
Turné / co-produktioner: Aftal hvordan viden og ressourcer deles
Vi co-producerer indimellem, og disse aftaler bliver som regel indgået lidt tidligere, da økonomien kræver det. Dialogen om det grønne følger samme struktur som i vores øvrige produktioner, med de samme grønne nedslagspunkter.
Som udgangspunkt samarbejder vi ikke med partnere, der ikke ønsker at arbejde ud fra de grønne principper.
Toaster-projektet er mere omskifteligt, da det involverer internationale samarbejder og kortvarige gæstespil, hvilket gør det vanskeligere at arbejde ud fra faste grønne rammer.
På Husets Teater er de grønne principper allerede en del af samarbejdsaftalerne, og det samme er på vej til at blive implementeret i Toaster-samarbejdet, i så vid en udstrækning det er muligt.