TGB: Lav et register over materialer..
Basis produktion - Trin 3
Genbrug og genanvendelse: Lav et register over materialer - scenografi, rekvisitter og møbler, kostumer.
Vi har ikke et materialeregister endnu, men det er noget, vi vil kigge nærmere på i fremtiden.
Der blev tidligere lavet et overblik over kostumer, og generelt kan man hurtigt gå ned og se, hvad vi har på lager. Så når kunstnere arbejder i huset, viser vi materialerne frem, så de kan blive inspireret.
Vi har dog oplevet en udfordring, efter at en medarbejder med meget viden stoppede, og vores viden om hvad der var på lageret, var personbaseret. Dette har vi ikke oplevet som helt hensigtsmæssigt. Nu er det nye folk, der står med opgaven, og det har gjort overblikket vanskeligere, fordi vi ikke altid ved, hvor tingene er og hvilke der er, eller hvilken stand de er i.