Alle

BeregnHandling techtree

Håndvasksencor

Vandforbruget i kulturinstitutioner er en væsentlig – og ofte overset – del af det samlede klimaaftryk. Især i publikums- og backstageområder kan traditionelle armaturer bidrage til unødvendigt spild, hvis gæster eller medarbejdere glemmer at slukke for hanen. Sensorstyrede armaturer sikrer, at vandet kun løber, når det faktisk er i brug. Det giver både et mindre ressourceforbrug og udledning af CO2e forbundet med opvarmning og vanddistribution.

BeregnHandling techtree

Madaffald

Vej madaffald

Madaffald er en af de største udfordringer i den grønne omstilling. Når mad spildes, spildes også de ressourcer, der er brugt til at producere, transportere og tilberede den – herunder vand, energi og arbejdsindsats. Særligt i kulturinstitutioner med kantiner, caféer eller cateringordninger kan madaffald hurtigt akkumulere sig og blive en betydelig miljømæssig og økonomisk belastning. Ved at begynde at veje alt bioaffald fra publikum og gæster kan man få værdifuld indsigt i, om portionerne er for store, eller om der er bestemte retter, der efterlades mere af end andre.

BeregnHandling techtree

oekologi

Økologi

Økologiske basisvarer som mel, mælk, sukker og æg er grundstenene i mange køkkener, og ved at vælge økologiske produkter kan kulturinstitutioner reducere deres klimaaftryk og støtte en mere bæredygtig fødevareproduktion. Økologisk landbrug begrænser brugen af pesticider, fremmer biodiversitet og har ofte et lavere CO2e-aftryk end konventionelt landbrug. Derudover sikrer økologimærket, at dyrevelfærd prioriteres.

BeregnHandling techtree

ISO 14001 certificering

ISO 14001 er en international standard for miljøledelsessystemer. Den hjælper organisationer med at identificere og håndtere deres miljøpåvirkninger systematisk og kontinuerligt. For kulturinstitutioner er det en mulighed for at professionalisere og dokumentere sit arbejde med bæredygtighed, særligt på områder som materialevalg, kemi og ansvarlige indkøb. Miljøledelse handler ikke blot om at "gøre det rigtige", men om at gøre det på en måde, der er forankret i hele organisationens praksis – fra udstillinger og forestillinger til daglig drift og indkøb. ISO 14001 er også en måde at minimere risikoen for miljømæssige fejl, og standarden gør det nemmere at arbejde strategisk med klima og miljø på tværs af afdelinger.

BeregnHandling techtree

Kødefrie dage

Kødfri dag

At reducere kødforbruget er en af de mest effektive måder at mindske klimaaftrykket på. Produktion af kød, især fra okse- og lammekød, har en betydelig CO2e-udledning og kræver store mængder vand og foder. Ifølge Theatre Green Book stammer over halvdelen af de globale fødevareudledninger fra animalske produkter​. Ved at indføre en kødfri dag i kantinen tager kulturinstitutioner en aktiv del i den grønne omstilling og viser engagement i bæredygtige løsninger og tiltag.

BeregnHandling techtree

Handicap venlighed

Handicap venlighed

Tilgængelighed i kulturinstitutioner handler om at sikre, at alle – uanset fysiske eller psykiske udfordringer – kan deltage på lige fod. Ved at fjerne fysiske, sensoriske og kognitive barrierer bliver det muligt at inkludere flere mennesker i fællesskabet.

BeregnHandling techtree

Green captain

Bæredygtigheds- kaptajn

Bæredygtighedsgruppen skal udpege eller ansætte en hovedansvarlig for arbejdet med bæredygtighed, som har til formål at drive den bæredygtige udvikling i organisationen og motivere kollegaer til denne.

BeregnHandling techtree

Green team meeting

Etablér et bæredygtighedsudvalg

Etabler en bæredygtighedsgruppe - gerne med en fra hver afdeling, og gerne folk med naturlig interesse eller drive for den bæredygtige udvikling.

BeregnHandling techtree

SBTI

Hvis jeres kulturinstitution ønsker at bidrage aktivt til den grønne omstilling, er det afgørende, at jeres klimaindsats tager udgangspunkt i den nyeste videnskabelige viden. Science Based Targets initiative (SBTi) hjælper virksomheder og organisationer med at sætte klimamål, der stemmer overens med Paris-aftalens målsætninger om at begrænse den globale opvarmning til 1,5°C. I en tid, hvor både fonde, publikum og samarbejdspartnere forventer handling og gennemsigtighed, er det et stærkt signal at sende og ydermere en internationalt anerkendt standard.