S - Social
Bæredygtighed i kontrakter – en nødvendighed for ansvarlige samarbejder
For at sikre en konsekvent og forpligtende tilgang til bæredygtighed er det afgørende, at bæredygtige principper integreres i alle samarbejdsaftaler. Når forpligtelser ift. bæredygtighed tydeligt indgår i kontrakter, skaber det en fælles retning og forpligtelse blandt samarbejdspartnere og leverandører. Det mindsker desuden risikoen for greenwashing og sikrer, at alle aktører arbejder mod det fælles mål om at mindske CO2e-aftryk, cirkulær økonomi og ansvarlig brug af ressourcer.
Medarbejder-arbejdsdage
Arranger arbejdsdage for medarbejdere hvor formålet er at ordne udendørsarealer eller reparere bygningen eller genstande. Dette kan være med til at skabe samhørighed blandt medarbejdere og ejerskab overfor organisationens arealer og materialer.
Udbred bæredygtigheds- politik
En bæredygtighedspolitik mister sin effekt, hvis den ikke er forankret i hele organisationen. I kulturbranchen arbejder mange projektbaseret, ofte med skiftende teams og freelancere. Hvis ikke alle – uanset ansættelsesform – er bekendte med jeres mål og metoder inden for klima, miljø, biodiversitet og social ansvarlighed, bliver det vanskeligt at implementere handlinger i praksis. Derudover forventer både fonde, publikum og samarbejdspartnere i stigende grad gennemsigtighed og ansvarlighed i hele værdikæden.
Planter
Indeklimaet på kontoret har stor betydning for medarbejdernes trivsel og produktivitet. Dårlig luftkvalitet kan føre til hovedpine, træthed og nedsat koncentration. Planter bidrager ikke kun til at forskønne arbejdspladsen, men hjælper også med at forbedre luftkvaliteten ved at reducere CO2-niveauer, øge luftfugtigheden og filtrere skadelige stoffer fra luften. Flere studier har vist, at planter kan reducere stress og skabe et mere behageligt arbejdsmiljø. Dette gør dem til en vigtig del af en bæredygtig kontorindretning, hvor trivsel og miljøhensyn går hånd i hånd.
Ansættelses- kontrakter
Gennemsigtige og retfærdige ansættelseskontrakter er fundamentet for et sundt og bæredygtigt arbejdsmiljø i kulturbranchen. Mange ansatte i kultursektoren arbejder på projektbasis, som freelancere eller i midlertidige stillinger, hvilket kan gøre dem sårbare over for usikre arbejdsforhold. En veludformet kontrakt skaber tryghed for både arbejdsgiver og arbejdstager, sikrer klare forventninger og forebygger potentielle konflikter.
Kendskab til equity, diversity, and inclusion (EDI)
En organisation, der aktivt arbejder med equity, diversity, and inclusion (EDI), skaber et mere inkluderende, retfærdigt og mangfoldigt arbejdsmiljø. Dette er særligt vigtigt i kulturbranchen, hvor repræsentation, tilgængelighed og lige muligheder spiller en afgørende rolle i både den interne organisation og det udadrettede arbejde med publikum og samarbejdspartnere. En bevidst indsats for EDI bidrager ikke kun til et bedre arbejdsmiljø, men styrker også organisationens omdømme, innovationsevne og relevans i et samfund, hvor mangfoldighed spiller en central rolle.
Handicap venlighed
Tilgængelighed i kulturinstitutioner handler om at sikre, at alle – uanset fysiske eller psykiske udfordringer – kan deltage på lige fod. Ved at fjerne fysiske, sensoriske og kognitive barrierer bliver det muligt at inkludere flere mennesker i fællesskabet.
Bæredygtigheds- kaptajn
Bæredygtighedsgruppen skal udpege eller ansætte en hovedansvarlig for arbejdet med bæredygtighed, som har til formål at drive den bæredygtige udvikling i organisationen og motivere kollegaer til denne.
Etablér et bæredygtighedsudvalg
Etabler en bæredygtighedsgruppe - gerne med en fra hver afdeling, og gerne folk med naturlig interesse eller drive for den bæredygtige udvikling.
Sideinddeling
- Forrige side
- Side 2
- Næste side