E - Environmental

E-S-G 

 

BeregnHandling techtree

Konkurrence

Konkurrencer

Transport er en væsentlig kilde til CO2e-udledninger – især når det gælder medarbejderes og publikums pendling til og fra kulturinstitutioner. Ved at fremme grønne transportformer som cykling, gang og kollektiv trafik, kan kulturinstitutioner reducere deres klimaaftryk og samtidig styrke sundhed og trivsel for både medarbejdere og gæster. Grøn transport understøtter også kommunale og nationale målsætninger for bæredygtighed og kan være med til at forme nye vaner i hverdagen.

BeregnHandling techtree

Transport

Transport politik

Transport er en væsentlig kilde til CO2e-udledninger i kulturbranchen – både når medarbejdere rejser til møder, forestillinger og udstillinger, og når der transporteres udstyr og materialer. En transportpolitik kan hjælpe organisationen med at reducere sin klimapåvirkning ved at opstille klare forventninger og krav til, hvordan medarbejdere transporterer sig i arbejdsregi. Samtidig kan en transportpolitik bidrage til at fremme sundhed, trivsel og effektivitet, når den tænkes sammen med fleksible arbejdsformer og planlægning.

BeregnHandling techtree

Materialepyramiden

Materialeforståelse

Når kulturinstitutioner køber nye materialer eller genstande – f.eks. til udstillinger, scenografi eller publikumsfaciliteter – har det stor betydning for deres klimaaftryk. Valget af materialer påvirker både CO2e-udledninger, ressourceforbrug og affaldsmængder. For at arbejde mere bæredygtigt er det nødvendigt at tage beslutninger på et oplyst grundlag og bruge værktøjer som materialepyramiden. Materialepyramiden hjælper med at vurdere, hvordan man kan minimere miljøpåvirkningen ved at prioritere genbrug, lånte materialer og ressourcer med lang levetid.

BeregnHandling techtree

Fragt

Samlet fragt

Transport af varer til kulturinstitutioner har en væsentlig klimabelastning, især hvis der foretages hyppige småleverancer. Ved at samle indkøb og koordinere fragt fra den samme leverandør kan organisationen reducere antallet af kørsler, hvilket mindsker både omkostninger og CO2e-udledninger. Færre leverancer betyder også mindre trafikbelastning og færre afbrydelser i det daglige arbejde.

BeregnHandling techtree

indkøb

Indkøbspolitik

Indkøb spiller en central rolle i en organisations miljøpåvirkning. Produkterne og materialerne der købes, har ofte lange forsyningskæder, der kan omfatte og give et højt CO2e-aftryk, skadelige kemikalier og unødvendig emballage. En bæredygtig indkøbspolitik sikrer, at organisationen træffer informerede valg, der understøtter miljømæssige og sociale hensyn.

BeregnHandling techtree

Rider

Hospitality rider

En hospitality rider er en liste over ønsker og behov, som kunstnere og deres management sender til arrangører før en optræden. Den kan indeholde alt fra særlige madønsker og drikkevarer til krav om teknisk udstyr og logi. Listerne er ofte uændrede fra forestilling til forestilling – også selvom behovene har ændret sig. Når uaktuelle eller overdrevne krav bliver opfyldt uden kritisk dialog, fører det ofte til spild: mad og drikke der ikke bliver rørt, emballage der ryger direkte i skraldespanden, eller tekniske løsninger som aldrig bruges. Det resulterer i unødvendige CO2e-udledninger og udgifter – og står i stærk kontrast til ambitionerne om en mere ansvarlig og ressourceeffektiv kulturproduktion.

BeregnHandling techtree

Emballage

Emballage

Emballage udgør en væsentlig del af kulturinstitutioners ressourceforbrug og affald – særligt ved forsendelse og modtagelse af bøger, plakater, merchandise eller kommunikationsmaterialer. Når emballagen ikke er ansvarligt produceret, bidrager den til skovrydning, tab af biodiversitet og unødvendige CO2e-udledninger. FSC-certificeret pap og papir sikrer, at træet kommer fra ansvarligt drevne skove med respekt for både miljø og mennesker. Det er et konkret og gennemskueligt valg, der gør en forskel i hele værdikæden.

BeregnHandling techtree

Sustainable supplier engagement

Identificér organisationens største leverandører og indled en dialog om bæredygtig omstilling

Leverandører spiller en central rolle i organisationens samlede klimaaftryk. Ved at identificere de største leverandører og inddrage dem i jeres bæredygtige omstilling, kan I reducere jeres indirekte emissioner (Scope 3-emissioner) og sikre mere ansvarlige produktions- og leverandørkæder. Et tættere samarbejde med leverandører kan også føre til mere innovative og bæredygtige løsninger, der gavner både miljøet og organisationens økonomi.

BeregnHandling techtree

Lokale råvarer

Transport af varer står for en væsentlig del af CO2e-udledningen, især når råvarer og fødevarer importeres fra udlandet eller transporteres over lange afstande. Ifølge Fødevarestyrelsen defineres “lokalt” som inden for en radius af 50 km fra forbrugsstedet – en afstand, der minimerer transportbehovet markant og samtidig styrker lokale erhverv og fællesskaber. For kulturinstitutioner med cafédrift, events eller produktioner, hvor forplejning indgår, er lokale råvarer en oplagt mulighed for at bidrage til en mere bæredygtig praksis.

BeregnHandling techtree

Økologiske spisemærke

Måltider spiller en vigtig rolle i kulturinstitutioners dagligdag – både for ansatte og publikum. Ved at vælge økologisk, tager I ansvar for klima, miljø og dyrevelfærd, og bidrager samtidig til et mere bæredygtigt forbrug af fødevarer. Økologiske landbrug bruger færre pesticider, beskytter biodiversiteten og er underlagt streng kontrol. Økologisk Spisemærke er en officiel certificering fra Fødevarestyrelsen, der dokumenterer jeres indsats.