Alle
Hospitality rider
En hospitality rider er en liste over ønsker og behov, som kunstnere og deres management sender til arrangører før en optræden. Den kan indeholde alt fra særlige madønsker og drikkevarer til krav om teknisk udstyr og logi. Listerne er ofte uændrede fra forestilling til forestilling – også selvom behovene har ændret sig. Når uaktuelle eller overdrevne krav bliver opfyldt uden kritisk dialog, fører det ofte til spild: mad og drikke der ikke bliver rørt, emballage der ryger direkte i skraldespanden, eller tekniske løsninger som aldrig bruges. Det resulterer i unødvendige CO2e-udledninger og udgifter – og står i stærk kontrast til ambitionerne om en mere ansvarlig og ressourceeffektiv kulturproduktion.
Emballage
Emballage udgør en væsentlig del af kulturinstitutioners ressourceforbrug og affald – særligt ved forsendelse og modtagelse af bøger, plakater, merchandise eller kommunikationsmaterialer. Når emballagen ikke er ansvarligt produceret, bidrager den til skovrydning, tab af biodiversitet og unødvendige CO2e-udledninger. FSC-certificeret pap og papir sikrer, at træet kommer fra ansvarligt drevne skove med respekt for både miljø og mennesker. Det er et konkret og gennemskueligt valg, der gør en forskel i hele værdikæden.
Identificér organisationens største leverandører og indled en dialog om bæredygtig omstilling
Leverandører spiller en central rolle i organisationens samlede klimaaftryk. Ved at identificere de største leverandører og inddrage dem i jeres bæredygtige omstilling, kan I reducere jeres indirekte emissioner (Scope 3-emissioner) og sikre mere ansvarlige produktions- og leverandørkæder. Et tættere samarbejde med leverandører kan også føre til mere innovative og bæredygtige løsninger, der gavner både miljøet og organisationens økonomi.
Lokale råvarer
Transport af varer står for en væsentlig del af CO2e-udledningen, især når råvarer og fødevarer importeres fra udlandet eller transporteres over lange afstande. Ifølge Fødevarestyrelsen defineres “lokalt” som inden for en radius af 50 km fra forbrugsstedet – en afstand, der minimerer transportbehovet markant og samtidig styrker lokale erhverv og fællesskaber. For kulturinstitutioner med cafédrift, events eller produktioner, hvor forplejning indgår, er lokale råvarer en oplagt mulighed for at bidrage til en mere bæredygtig praksis.
Økologiske spisemærke
Måltider spiller en vigtig rolle i kulturinstitutioners dagligdag – både for ansatte og publikum. Ved at vælge økologisk, tager I ansvar for klima, miljø og dyrevelfærd, og bidrager samtidig til et mere bæredygtigt forbrug af fødevarer. Økologiske landbrug bruger færre pesticider, beskytter biodiversiteten og er underlagt streng kontrol. Økologisk Spisemærke er en officiel certificering fra Fødevarestyrelsen, der dokumenterer jeres indsats.
Mindsk kødforbrug
Produktionen af animalske fødevarer – især oksekød og mejeriprodukter – står for en stor del af de globale udledninger af CO2e, og samtidig lægger den et massivt pres på vandforbrug, arealanvendelse og biodiversitet. Når kulturinstitutioner vælger at reducere kødforbruget, sender de et stærkt signal om at tage ansvar for klimaet og planetens ressourcer. Kød er ofte en stor kilde til de indirekte udledninger (scope 3) i kulturinstitutioners drift, særligt gennem catering og personaleforplejning. Ved at prioritere plantebaserede alternativer kan institutionen nedbringe sit samlede klimaaftryk og bidrage til en bæredygtig omstilling af fødevareforbruget.
Engangsservice
Engangsservice – som engangskopper, tallerkener, bestik og sugerør – er ofte lavet af plastik eller kompositmaterialer, der har en kort levetid men en lang miljøpåvirkning. I kulturbranchen anvendes det ofte ved events, forestillinger, udstillinger og receptioner, hvor det praktiske hensyn vejer tungt. Problemet er, at engangsservice som oftest hverken er bionedbrydeligt eller genanvendeligt i praksis og derfor havner som affald og bidrager til CO2e-udledninger og ressourcespild. Desuden strider brugen af engangsservice mod affaldshierarkiet, hvor forebyggelse og genbrug er de mest bæredygtige handlinger.
Sæsonvarer
Indkøb af råvarer uden for sæsonen medfører ofte lange transportkæder, højere energiforbrug til drivhusdyrkning og en væsentligt større klimabelastning. I kulturbranchen serveres der ofte mad og drikke i forbindelse med arrangementer, ferniseringer og cafédrift, og derfor har valget af råvarer stor betydning. Ved at prioritere sæsonvarer mindskes CO2e-udledningen, samtidig med at man understøtter lokale producenter og biodiversitet.
Kaffegrums
Kaffegrums er en ressource, der ofte bliver betragtet som affald, men som i virkeligheden har stor værdi. Når kaffegrums ender i restaffald, bidrager det til unødige CO2e-udledninger og man går derudover glip af muligheden for at understøtte lokalt plante- og haveliv. Kaffegrums indeholder kvælstof, kalium og fosfor – næringsstoffer, som planterne elsker – og det kan derfor bruges som naturlig gødning i gårdhaver, plantekasser eller i samarbejde med byhaver og grønne fællesskaber. For mange kulturaktører er kaffen en uundgåelig del af hverdagen – fra backstage til billetlugen – og derfor er der et konstant flow af kaffegrums. At sortere og genanvende det, er en konkret og synlig indsats for at minimere affald og arbejde med cirkulær økonomi.
Økologiske drikkevarer
Valg af økologiske drikkevarer bidrager direkte til, at CO2-udledningen fra landbruget mindskes og samtidigt reduceres brugen af pesticider, der bidrager til beskyttelse af biodiversiteten. I kunst- og kulturbranchen, hvor mange serverer drikkevarer til publikum og medarbejdere, er dette en konkret og synlig måde at tage ansvar på. Det sender samtidig et klart signal om værdier og prioriteringer til både publikum og samarbejdspartnere.